22. feb. 2009
Af af Preben Petersen

Det går fremad for Johnny Hansen og pigerne

Johnny Hansen
Johnny Hansen
Foto: Lars Horn
Kandis-sangeren Johnny Hansen er langsomt ved at få humøret tilbage, siger han i et interview.

Johnny Hansen og døtrene Caroline og Cecilie begynder at kunne se lys for enden af tunellen efter at Johnnys kone og pigernes mor Helle døde i december måned. Det fortæller Kandis-stjernen i et interview, der bliver bragt i Ekstra Bladet.

- Det har været godt for mig at komme ud og spille igen. (...) Det er slet ikke min natur, og det har været meget uvant for mig at sidde hjemme. Men det har været nødvendigt og godt. Det har betydet meget for pigerne og været vigtigt for at få en ny hverdag til at fungere, siger Johnny Hansen, der også efterlader indtrykket af et stort savn.

- Jeg kan ikke køre videre på samme niveau, som jeg har gjort hidtil. Det kan ikke lade sig gøre. Det har kun været muligt, fordi Helle var fantastisk til at få hjemmet og familien til at fungere. Hun tog sig af alt det praktiske og havde styr på alt, fortæller sangeren i interviewet.

Læs mere om: