16. feb. 2009
Af af Signe Ravn

Blachman fralægger sig ansvar for pjækkeri

DR har ingen nedskrevne regler for, hvor meget de unge sangere må være væk fra folkeskolen under showet. Jan Lagermand Lundme vurderer, at det drejer sig om cirka 20 dage.
DR har ingen nedskrevne regler for, hvor meget de unge sangere må være væk fra folkeskolen under showet. Jan Lagermand Lundme vurderer, at det drejer sig om cirka 20 dage.
Foto: James Thisted
’X Factor’-dommeren har ikke noget at gøre med, at de unge talenter nedprioriterer skolen under showet.

Mens en børnepsykolog og en professor fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole begge vurderer, at det kan koste både fagligt og socialt for de unge 'X Factor'-finalister at være meget væk fra skolen under showet, så er det ikke noget, der optager Blachman, der er mentor for de unge.

"De har deres forældre til at sørge for nogle praktiske ting, hvilket jeg nok selv ville være abstrakt dårlig til, så nej, det har jeg sgu ikke så meget at gøre med, men jeg er meget imponeret over, hvor flittige de er," lyder det fra Blachman i Ekstra Bladet.

Og den skaldede dommer ser udelukkende sig selv som en musikalsk sparringspartner for solisterne under 25: "Det må være nogle andre, der klarer det organisatoriske," siger Blachman i avisen.

Læs mere om: