7. feb. 2009
Af af Elisabeth Bangsbøll

Prinsesse Madeleine tilbage på skolebænken

Prinsesse Madeleine
Prinsesse Madeleine
Foto: All Over
Den tidligere partyprinsesse er begyndt at forberede sig på livets realiteter.

Det svenske kongepars yngste datter, 26-årige prinsesse Madeleine, er i al hemmelighed vendt tilbage til skolebænken. Ifølge den svenske avis Expressen har Madeleine allerede i et par uger fulgt kurset "Hvordan man møder børn og unge i svære livssituationer" på Socialhøjskolen i Stockholm.

Siden Madeleine lagde titlen som partyprinsesse på hylden, har hun - der i modsætning til storesøster Victoria forventes at tage et civilt job - aldrig været i tvivl om, at hun ville arbejde med børn. Grunden til interessen blev allerede lagt i 2005, da hun begyndte at arbejde i ind- og udland for dronning Silvias organisation "World Childhood Foundation", og i sidste år var med til at oprette C2G - Childhood Second Generation - for at engagere sine jævnaldrende.

Indimellem har Madeleine også været i praktik hos Unicef i New York for at lære, hvordan organisationnen hjælper udsatte børn, ligesom hun i efteråret 2007 studerede børnepsykologi ved Stockholms Universitet.

Meget tyder således på, at Madeleine er ved at skabe sig et solidt grundlag til at arbejde med børn. Men den store ønskedrøm - at blive mor til en stor børneflok - må vente, indtil hun og kæresten, advokat Jonas Bergström, 30, er blevet gift.

Læs mere om: