30. jan. 2009
Af af Signe Ravn

Anne-Mette Rasmussen stopper som pædagog

Thomas Evers Poulsen og Anne-Mette Rasmussen
Thomas Evers Poulsen og Anne-Mette Rasmussen
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Statsministerfruen Anne-Mette Rasmussen stopper som pædagog. Nu vil hun leve af berømmelsen fra Vild med dans.

Så kan Børnehuset i Holte godt vænne sig til, at deres mest berømte medarbejder, pædagog og statsministerfrue Anne-Mette Rasmusssen, lægger larmende børn bag sig og fremover vil hellige sig et job som mediekendis på fuld tid.

"Jeg havde egentlig ikke tænkt mig, at det skulle ud nu, men sandheden er, at selv om jeg elsker mit job som pædagog og holder af børnene og de kolleger, jeg har, så synes jeg, tiden er inde til at prøve noget nyt blandt andet som foredragsholder og brevkasseredaktør," siger Anne-Mette Rasmussen, der stopper ved udgangen af februar, til Fyens og Nordjyske Stiftstidende.

Anne-Mettes Vild med dans-makker, Thomas Evers Poulsen var naturligvis orienteret om statsministerfruens jobskifte, og han synes, ifølge Ekstra Bladet, at "…det er en god idé, nu hvor hun har fået mulighed for at prøve en hel masse."

Læs mere om: