16. jan. 2009
Af af Signe Ravn

Dennis Knudsen genoptager løbekarriere

Dennis Knudsen mener, at løb er en optimal træningsform, fordi den ikke kræver meget udstyr. Derfor er der ingen undskyldning for ikke at træne.
Dennis Knudsen mener, at løb er en optimal træningsform, fordi den ikke kræver meget udstyr. Derfor er der ingen undskyldning for ikke at træne.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Kendis-frisøren har netop genopdaget sin glæde ved at løbe og træner ivrigt for at klare arbejdspresset.

Dennis Knudsen har bygget en forretning op på at levere velvære til danske kvinder, men han husker også at tage sig godt af sig selv. Efter, at han for nogle år siden gik ned med depression, er Dennis i dag meget opmærksom på at pleje sit helbred.

"Jeg har besluttet mig for endnu en gang at tage fat på min løbekarriere! Selv om jeg var heldig at komme igennem jul og nytår uden at tage for mange kilo på, skal formen holdes ved lige," skriver Dennis Knudsen i Ude og Hjemme og afslører, at han løber mellem otte og 15 kilometer dagligt, når kondien er god.

"…det giver mig en masse overskud og velvære til at klare det arbejdspres, jeg ofte har," jubler Dennis og indrømmer så: "Det er rigtigt, at den første kilometer sjældent er den sjoveste, for kroppen skal varmes op. Men når det først kører, er der ikke noget mere befriende end at føle blodet rulle og tankerne vandre."

Læs mere om: