13. jan. 2009
Af af Lisbeth Grube

Annette Heick fik kejsersnit

Annette Heick og Jesper Vollmer
Annette Heick og Jesper Vollmer
Foto: Dan Mariegaard
Annette Heick og Jesper Vollmer fik en søn, da Annette fødte ved planlagt kejsersnit.

Efter et planlagt kejsersnit er Annette Heick og hendes mand, Jesper Vollmer, blevet forældre til en dejlig dreng på 2920 gram og 52 centimeter. Den lille gut lå med hovedet opad, nøjagtig som storebror Eliot på 4 år gjorde, så Annette, 37, valgte et kejsersnit som sidst.

"Det var så fin en oplevelse, og både Annette og jeg blev meget rørte, da vi så vores lille dreng. Jeg klippede navlestrengen, og moderen fik ham op til sig. Han har dog taget en ordentlig slurk fostervand, så han skal lige komme til hægterne," fortæller den nybagte far til BILLED-BLADET få timer efter fødslen mandag morgen.

Efter kejsersnittet blev den lille fyr overflyttet fra Gentofte til Glostrup Hospital, hvor han kom i behandling for fostervandet i lungerne: "Annette tog det pænt, at hun blev adskilt fra den lille, og heldigvis kan vi snart igen være sammen om vores dreng. Jeg sidder og kigger på ham nu, og han er rigtig fin og ligner sin storebror meget på munden og næsen. Vi glæder os til at lære ham at kende og finde et navn," lyder det hengivent fra Jesper Vollmer.

Læs mere om: