11. jan. 2009
Af af Jan Bergman

Prins Harry i ny skandale

prins Harry
prins Harry
Foto: All Over
Storbritannien er i oprør oven på ny skandale-afsløring af prins Harry, der på en video udtaler sig racistiske mod sine soldaterkammerater.

Det er det britiske medie News of the World, der har fået fingrene i en video, der blev optaget af prins Harry og hans soldaterkammerater, mens de ventede på et fly til Cypern.

Prinsen filmer på et tidspunkt soldaterkammeraten Ahmed Raza Khan, der har pakistansk baggrund, og kalder ham "vores lille perker-ven, Ahmed".

I en anden scene kommenterer Harry en vens hovedbeklædning - et slags tørklæde han har over hovedet. Prinsen siger han ligner en "f… raghead…", en nedladende sætning om en person der bærer traditionel hovedbeklædning - typisk af mellemøstlig afstamning.

Der bliver også tid til at lave grin med hans farmor dronning Elizabeth. Harry lader som om han har en mobil-samtale med dronningen, og prinsen gør grin ved at gestikulere, at samtalen ikke interesserer ham, og slutter samtalen med at sige "hils hundene, gud bevare dronning… yeah, det er fantastisk".

Hoffet er hurtigt kommet med en reaktion på videoen, og i går aftes beklagede en talsmand prins Harrys opførsel på videoen, og undskyldte dybt på prinsens vegne.

Talsmanden understregede endvidere, at videoen er tre år gammel, og at prins Harry ikke havde til hensigt, at såre nogen.

Læs mere om: