4. jan. 2009
Af af Liz Rørsig
Mit 2008-øjeblik: Sisse Fisker
En lang løbetur blandt vilde dyr i Sydafrika slog alt andet i 2008 for Sisse Fisker.
Foto: Lars Laursen
Otte kendte danskere fortæller om deres største oplevelse i 2008 - her TV-værten Sisse Fisker.
- Højdepunktet for mig i 2008 var mit maratonløb i Sydafrika den 28. juni, The Big Five Marathon. Det var en fuldstændig enestående oplevelse, hvor jeg løb 42,2 kilometer på savannen blandt vilde dyr. Det er det hårdeste, men også det mest fascinerende maraton, jeg har løbet.
- Min kæreste (Sune Mogensen, red.) var med på turen, hvor der også blev tid til safari og en helikoptertur ud over det smukke landskab. Det var en skøn sommerferie, selv om den sluttede med ømme lårbasser!