Michala Kjær er lykkelig sammen med kæresten
Mens forældrene Janni og Christian Kjær kæmper med deres forhold, går det bedre for deres datter Michala og hendes kæreste Frederik Bagger.
- Vi er flyttet sammen. Bor i lejlighed og har det fantastisk sammen. Er meget glade for hinanden, og når man er det, så tænker man altid seriøst på en fremtid sammen. Tanken om at fri på et tidspunkt er mig ikke fjern, siger Frederik, som er marketing-koordinator i sin fars designvirksomhed.
En forlovelse og et bryllup er dog ikke lige om hjørnet. Først skal Frederik have styr på sin professionelle fremtid, og Michala skal have sin eksamen.
- Når jeg er færdig med studierne, har jeg en drøm om at åbne eget modehus. Den drøm har jeg haft siden barndommen, og måske bliver den til virkelighed, siger Michala Kjær, som ikke har lyst til at tale om forældrenes problemer-
- Det er for privat at tale om, siger hun.