19. mar. 2013
Af af Signe Ravn
Remee er holdt op med at ryge
Remee har travlt med at udvikle sit nye internetmagasin, og han har netop lagt stemme til en due i en ny Disney-film. Det fortæller produceren i ELLE.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Produceren har taget en vigtig beslutning. Det er slut med røg. Læs her, hvordan det er gået.
Remee er her, der og alle vegne. I øjeblikket har super-produceren dog ekstra meget at se til, fordi han er i fuld gang med at udvikle sit netmagasin www.remeeandfriends.com. Derfor har Remee valgt at leve sundere for at få mere overskud til arbejdet.
"Det er et spændende projekt, som jeg glæder mig meget til…Jeg har gang i så mange projekter for tiden, så jeg besluttede mig for to måneder siden at stoppe helt med alt, hvad der hedder alkohol og røg. Så når klokken bliver over midnat, bliver jeg rigtig træt," fortæller Remee i ELLE.
"Men det har haft en positiv effekt - jeg er meget mere effektiv og mindre stresset," siger Remee, der altså er godt tilfreds med resultatet af sin afholdenhed, til modemagasinet.