Helle Virkner tager en halv dag ad gangen

- Jeg går som en brækket arm, og så fryser jeg om fingrene, men ellers har jeg det sgu da udmærket, kommer det bramfrit fra Helle Virkner, mens hun ruller sin kørestol lidt til side, så der bliver plads ved bordet. Her ligger der ved siden af termokanden med kaffe en lang indkøbsliste med alt det, der skal købes inden jul, og selv med vanter på, får Helle krydset tingene af.

- Juletræ på fod, det vil Jens Christian have, og Fanta til Søsser. Og så rå marcipan og blød nougat. Ænderne kommer slagter Jens fra Bagsværd med. Vi har kendt hinanden i hundrede år. Jeg har bestilt tre, én til hver, selv om jeg nok ikke kan spise min helt op. Det er det eneste ved denne her sygdom, der ikke er så godt. Jeg har ikke den store appetit mere, siger Helle Virkner, der også har tabt sig en del, siden hun i foråret fik konstateret kræft.

- Den sidder i ryggen, men takket være et morfin-plaster, har jeg ingen smerter. Jeg synes, det går meget fint altsammen. (...) Jeg har et godt sovehjerte. Den eneste gang mit liv, jeg har fået en sovepille, var den nat, jeg fik Jens Christian. Da sad jeg til gengæld ret op og ned og sov. Det var helt tosset, siger hun og griner.