5. dec. 2008
Af af Signe Ravn
Joachim B.: Gravide kvinder er smukkest
Joachim B. Olsen glæder sig til at blive far igen. Han og kæresten Karen har annonceret, at de er klar til at få flere børn. Her ses parret med deres datter Victoria.
Foto: Lars Horn
Kuglestøderen er helt vild med de frodige former, som gravide kvinder får.
Joachim B. Olsen og kæresten Karen har ovenpå Vild med dans-ræset annonceret, at de er klar til at få flere børn. Og i et nyt interview om emnet kvinder, der er ingen tvivl om, at danse-bamsens tanker kredser om familieforøgelsen.
"Kvinder er smukkest, når de er gravide. Det smukkeste i verden er synet af en gravid kvinde, som kommer vraltende. Det vækker et urinstinkt i en af omsorg og beskyttelse, og den der udstråling af frugtbarhed gør enhver kvinde gudesmuk," fortæller Joachim B. Olsen i Jyllands-Posten og tilføjer:
"Min bedste oplevelse med en kvinde er uden tvivl at se min kæreste føde vores lille datter Victoria. Hun var for sej! Man er simpelthen vidne til et mirakel, selvom det er den mest naturlige ting i verden."