Michael Carøe vil tilgive utroskab
Mikkel og guldkortet- aktuelle Michael Carøe kunne ikke forestille sig sit liv uden hustruen gennem 20 år, Linda Laursen ved sin side. Derfor ville entertaineren også være i stand til at tilgive utroskab. Det fortæller 48-årige Carøe i et interview med Ekstra Bladet.
"Det vil altid være svært, ikke mindst på grund af såret forfængelighed, men ja, det kunne jeg. Udfordringen ville ikke være det seksuelle, der var foregået, men tillidsbruddet mellem os. Hvor udtalt det var, er væsentligt i den sammenhæng," siger Michael Carøe til Ekstra Bladet og understreger, at der ikke findes én opskrift på, hvordan man holder sammen. Men han giver et bud:
"Hvis kærligheden skal holde over det længe stræk, handler det om at have en ægte interesse for det andet menneske. Og så skal man have viljen til at raffinere den dekoder, som mænd og kvinder bruger, når vi snakker sammen. For vi taler vidt forskellige sprog, næsten uanset emnet."