21. nov. 2008
Af af Signe Ravn
Viggo Mortensen signerede sin kunst
Viggo Mortensen følte, at han skyldte køberne af sine billeder at signere værkerne. Derfor tog han i onsdags forbi Roskilde Kunstforenings lokaler.
Foto: Ole Bjørk
Viggo Mortensen tog forbi Roskilde Kunstforenings lokaler for at signere de billeder, der blev solgt fra hans udstilling.
Man kan ikke beskylde Viggo Mortensen for at have nykker. Den danske Hollywood-stjerne mødte i onsdags personligt op i Roskilde Kunstforenings lokaler. Det melder Ekstra Bladet. Viggo kom for at signere de billeder, som er blevet solgt ovenpå hans udstilling 'Sådanset'.
Viggo Mortensen brugte samtidig lejligheden til at udvælge nogle billeder, der skal udstilles til foreningens årlige julesalon.
"Man kan ikke påstå, at Viggo er en krukke. Han skal udstille syv billeder ligesom de 22 øvrige udstillere," fortalte Roskilde Kunstforenings sekretariatschef, Henriette Westh, til Ekstra Bladet.