Marys veninde tager 50 kilo på
Kronprinsesse Marys kontroversielle veninde Amber Petty henleder igen opmærksomheden på sig selv - den 38-årige radio-vært har taget 50 kilo på.
Marys ungdomsveninde Amber Petty fra down under, står ikke tilbage for noget som helst, når der skal laves indhold til hendes radioprogram.
Og Amber Petty er da også leveringsdygtig med chokerende billeder af sig selv som stor, svulmende dame på 50 kilo, over hendes normalvægt.
Det er selvfølgelig ren iscenesættelse, og er et socialt eksperiment, som Amber Petty selv kalder det på radiostations hjemmeside.
Fik bygget ansigtet op
Amber fik sit ansigt bygget op i latex og fik lagt en kraftig makeup oven på. Herefter iklædte den vævre australier sig en dragt, der fik hendes krop til at svulme, på mindre flatterende steder.
Kunne ikke genkende sig selv
Det var en forfærdet Amber, der efter forvandlingen havde svært ved, at genkende sig selv i spejlet.
- Ih du godeste. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Mit ansigt ser mere firkantet ud end tidligere. Jeg ser jo forfærdelig ud. Og jeg ser gammel ud, udbryder Amber på radiostationens hjemmeside.
Selve eksperimentet
Og nu til eksperimentet. Hvor lang tid vil der mon gå før den runde udgave af Amber får hjælp med sin nødstedte bil. Der var ikke meget hjælp at hente der, og Amber måtte vente hele 57 minutter, før nogen forbarmede sig, og stoppede op.
Anderledes hurtigt gik det med at få hjælp, da Amber Petty lavede samme forsøg, denne gang i den normale Amber-version med tætsiddende kjole. Kun 7 sekunder skulle der gå, så var der hjælp at hente for den nødstedte radiovært.
Det er bare så sørgeligt
Amber konkluderer, at det er sørgeligt størrelsen faktisk har betydning på vores vilje til at hjælpe andre i nød.