8. nov. 2008
Af af Helle Skram de Fries/Jan Bergman
Anne-Mette Rasmussen og Thomas Evers Poulsen er verdensstjerner
Anne-Mette Rasmussen og Thomas Evers Poulsen foran hele den samlede presse i det spanske studie lørdag aften.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Anne-Mette Rasmussen og Thomas Evers Poulsen bliver lørdag aften verdensstjerner, når millioner verden over ser dem danse.
Ved det store spanske TV-show lørdag aften, er Anne-Mette og Tomas de eneste udenlandske deltagere, og derfor bliver det danske dansepar betragtet som store stjerner i Barcelona.
Arrangørerne havde ellers annonceret med så store verdensstjerner som det berømte fodbold ikon Diego Maradona, og Paul McCartneys ekskone Heather Mills, men de har altså valgt ikke at dukke op alligevel.
Statsministerfruen og Thomas Evers Poulsen kan efter aftenens store TV-show, med god grund kalde sig for verdensstjerner, for TV-programmet bliver vist for mere end 14 millioner seere i Europa og et forventet dobbelt så stort antal i Latinamerika.