5. nov. 2008
Af af Preben Petersen
Janni Kjær flytter hjem
Michala, Janni, Christian og Christopher er samlet igen i huset på Sandbjergvej i Hørsholm.
Foto: Birger Storm
Opholdet i Italien er opgivet. Janni er hjemme for at støtte sin 86-årige far.
Knap to måneder blev det til i den italienske idyl i Como, så vendte Janni Kjær og sønnen Christopher hjem til Hørsholm igen. Det skriver Se og Hør i ugens blad.
Janni Kjær have ellers planlagt mindst et år under de sydlige himmelstrøg for at prøve noget nyt, men for lidt over tre uger siden faldt Jannis 86-årige far Werner Isager og fik en alvorlig skade på hoften. Det er for at støtte faren i forbindelse med den forestående og ikke mindst den efterfølgende genoptræning, at Janni Kjær har besluttet at vende hjem til Danmark.
Janni Kjær og sønnen Christophers hjemkomst samler dermed atter familien, der også tæller Christian Kjær og datteren Michala.