Joachim og kæresten skal gå til dans hos Eihilt
- Jeg skal ud og danse hos Marianne sammen med Karen. Karen er en rigtig god til at danse. Når jeg har vist hende en dans, som jeg har været to timer om at lære, har hun lært den på et kvarter, fortæller Joachim B. Olsen til BILLED-BLADET.
Joachim og Marianne har fået et rigtig tæt venskab gennem Vild med dans, men de har også lært hinandens kærester Karen Vestergaard og Kurt Kristensen at kende.
På fredag skal Marianne og Joachim for første gang i mange uger ikke til Vild med dans, men de skal ses alligevel.
- Marianne og jeg har aftalt, at vi inviterer Kurt og Karen med på en lækker restaurant på fredag, som belønning for deres tålmodighed og hjælp, fortæller Joachim B. Olsen.
Marianne og Joachims har i snit trænet fem timer om dagen, så deres kærester har måtte undvære dem rigtig meget. Alligevel har de fulgt engageret med i Vild med dans - både som publikum , til nattefester - og som børnepassere for Victoria og Victor. Karen har taget sig af hende og Joachims to-årige datter Victoria, men Kurt har passet godt på hundehvalpen Victor, som han og Marianne har købt sammen.