Joachim B. Olsen øjner afslutningen på karrieren
Joachim B. Olsen har trænet disciplineret siden teenage-årene, og det har bragt ham i kuglestødernes verdenselite. Men som 31-årig er sportskarrieren snart slut, og det har Joachim B. Olsen det fint med, fortæller han i Familie Journalen.
"…jeg kan øjne afslutningen på min karriere som sportsmand. Ikke fordi jeg tænker meget over det. Men jeg har i hvert fald ikke ti år tilbage. Det gør heller ikke noget. Det vigtigste er, at jeg har fundet den kvinde, jeg vil være sammen med resten af mit liv. Og at jeg er blevet far," fortæller Joachim, der dog netop i den atletik-verden, han elsker så højt, ironisk nok fik sit værste oplevelse nogensinde.
"Da min træner gennem 20 år døde kun 37 år gammel. Jeg var kun 11 år, da jeg mødte ham. En mand, jeg så op til, og som blev en af mine allerbedste venner," fortæller Joachim B. Olsen i et interview med Familie Journalen.