17. okt. 2008
Af af Signe Ravn
Martin Hall udgiver dagbog fra Talent 2008
Martin Hall tager læserne med bag kulissen til Talent 2008 i sin nye bog, der er udformet som en dagbog tilsat refleksioner over mediesamfundet.
Foto: Lars H. Laursen
Martin Hall udgiver til december en dagbog, der tager læseren bag kulissen til Talent 2008.
Selvom Martin Hall ikke mener, at hans pladeudgivelser er kommercielle nok til at få gavn af opmærksomheden på Talent 2008, så er der ingen tvivl om, at han håber på, at det er tilfældet for hans nye projekt.
Martin Hall benytter nemlig Talent 2008-hypen til at skrive endnu en bog på sit forfatter-cv. Til december udgiver Martin Hall nemlig dagbogen Vægtløs mand under truende sky - Et socialt eksperiment i varietéteatrets skygge, der udelukkende beskriver tiden som dommer i X Factor.
Dermed bliver der rig mulighed for at få indsigt i Dr. Halls inderste tanker om den eksponering, han påstår ikke at bryde sig særligt meget om. Bogen udkommer på forlaget Lindhardt og Ringhof den 2. december.