Szhirley smider tøjet i musikvideo
Szhirley har for længst etableret sig som lækker latino-babe i Vild med dans. Og nu viser Szhirley præcis hvor effektiv daglig intensiv dansetræning er. I sin nye musikvideo til den følsomme sang Ingen vej udenom smider Szhirley nemlig tøjet og viser sig, som Gud har skabt hende.
Szhirley vil dog ikke have, at hendes nøgne krop skygger for budskabet i sangen, så derfor er hun delvist dækket af lange strategisk placerede extensions.
"Ingen vej udenom' er inspireret af, at min ældste lillesøster er ved at nå den kæreste-dygtige alder, midt i teenageårene, hvor hun før eller siden kommer til at opleve og lære bagsiden af den smukke kærlighedsmedalje at kende," fortæller Szhirley til Ekstra Bladet om sangen, der er ment som en opmuntring til alle, der har det hårdt.