Alberte er super-romantiker
Alberte blev gift, da hun kun var 21 år og skilt igen, da hun var 37. Efter den omgang brugte den populære sangerinde et par år på at leve single-livet. Og selvom det også var en hård periode, er 45-årige Alberte i dag glad for, at hun fik noget tid for sig selv.
"Det var en mærkelig og lidt rodet periode…festlig og mærkelig. Man bliver jo aldrig den samme efter en skilsmisse. Det er som en vase, der er gået i stykker, og som ser højst besynderlig ud, når den bliver limet sammen igen," fortæller Alberte i et interview med FEMINA. I dag har Alberte dog fundet en, der synes godt om hendes vase - skåret eller ej - hun har nemlig dannet par med Alexander i tre et halvt år. Og troen på kærligheden er, trods skilsmissen, intakt.
"Men jeg er helt klart for ægteskabet - jeg skal klart giftes igen! Nej, haha, jeg ved ikke…Men jeg er da super-romantiker. Jeg kan godt lide par," fastslår Alberte i FEMINA.