7. sep. 2008
Af af Preben Petersen
Michele Bellaiche truet med jernstang
Michele Bellaiche skal ikke kommentere andres kørsel lige med det samme.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Værtinden på Go' Aften Danmark kom galt afsted med hidsig bilist.
TV2-journalisten Michele Bellaiche slap med en ordentlig forskrækkelse, da hun dristede sig til at kritsere en vanvittig opførsel i trafikken med et "så kør dog ordentligt" for sig selv.
Den hidsige bilist opfattede kritikken og klodsede bilen på tværs af vejen foran TV-stjernen og stod og tog en jernstang op af bagagerummet.
- Jeg kan love dig for, at jeg blev bange. For at komme væk, måtte jeg køre over i modsatte vejbane - ellers kunne jeg jo ikke komme forbi hans bil, siger Bellaiche til Ekstra Bladet.
- Efter den episode har jeg lært, at man aldrig nogensinde skal skal udtrykke sin vrede eller frustration i trafikken. Simpelthen fordi du ikke aner, hvordan de andre bilister vil reagere, fortæller hun om det dramatiske optrin.