Handikappede er skuffede over Frederik og Benedikte
Kronprins Frederik deltog ivrigt ved det for nylig overståede OL i Beijing, men skuffer ved udeblivelse fra de paralympiske lege (PL).
Dansk Handicap Idræts-Forbund, DHIF, har ellers opfordret kronprins Frederik til at vise sig ved OL for handikappede, der har åbningsceremoni i morgen.
DHIF-formand Karl Vilhelm Nielsen er naturligvis ærgerlig over det kongelige fravær, og udtaler til Politiken:
- Der må være en god grund til, at de ikke kommer.
Der er da heller ingen tvivl om, at kronprinsens tilstedeværelse kunne være et plus i bogen, når der skal kigges på hans IOC kandidatur.
Over for Politiken forklarer hoffets pressechef, Lene Balleby, at - det ikke på noget tidspunkt har været planlagt, at kronprinsen skal deltage ved de paralympiske lege, men tilføjer - at kronprinsen har stor respekt for atleternes viljestyrke, der ligger forud for deltagelsen i såvel OL som PL.
Prinsesse Benedikte, der er protektor for DHIF, deltager desværre heller ved PL. Hun viste ellers stor interesse for sportens verden, da hun fra 8.-21. september var til OL som protektor for Dansk Ride Forbund og Dansk Forening for Rosport.