15. aug. 2008
Af af Jan Bergman
Prinsesse Nathalie sikrer Danmark OL-medalje
Glæden er naturligvis stor hos det danske dressurhold der her poserer stolte med deres OL-bronze medaljer. Fra venstre prinsesse Nathalie, Andreas Helgstrand og Anne van Olst.
Foto: Scanpix
Danmark har fået sin første OL-medalje – prinsesse Nathalie sikrede Danmark bronze!
Så er den første medalje i hus til Danmark, og selveste prinsesse Nathalie var med til at sikre bronze-medaljen til Danmark i holddressurkonkurrencen.
Prinsesse Benediktes datter formåede sammen med det danske dressurhold, bestående af Andreas Helgstrand og Anne van Olst, at ride bronze hjem under konkurrencen i Hong Kong.
Prinsesse Nathalie der red på sin hest Digby, fik et flot resultat på 70,417 procent ud af de 100 mulige, hvilket sikrede holdet en samlet score på 68,875, skriver sporten.dk
Og nu skal der naturligvis festes i den danske lejr og selvom medaljen blev til bronze, bliver der helt sikkert festes igennem til den helt store guldmedalje.