13. aug. 2008
Af af Signe Ravn
Thomas Troelsen indrømmer: Jeg er småborgerlig
Thomas Troelsen samler på musselmalet stel, han har først fået mobiltelefon for nylig, og han vil aldrig købe en fladskærm. Privat er Thomas Troelsen ikke så moderne, som hans stil og arbejde ellers antyder.
Foto: Lars H. Laursen
Private-forsangeren Thomas Troelsen er fremme i skoene hvad angår stil og musik, men han anser sig selv for småborgerlig. Læs hvorfor.
Private-forsanger Thomas Troelsen er kendt som top-stylet og cool producer og sangskriver, men derhjemme er det de gamle dyder, der tæller. Thomas Troelsen indrømmer nemlig i et interview med Where2Go, at han er småborgerlig.
"En ting, der helt klart er småborgerligt ved mig og Eva, det er, at vi går op i vores stel. Det er sgu da småborgerligt, især i en alder af 26. Vi ønsker os det musselmalede stel fra Royal Copenhagen. Det er håndværk."
"Jeg vil have investeringer, sikre små investeringer, hvor jeg ved, at jeg kan få pengene hjem igen, hvis jeg beslutter at skille mig af med det," fastslår Thomas.