12. aug. 2008
Af af Helle Skram De Fries
Tina Lund svinger fint med sin partner
Rytter Tina Lund danser med Tobias Karlsson, der er svensk Vild med dans-mester.
Foto: Birger Storm
Tina Lunds første Vild med dans-træningstimer er gået fint, og der er ingen problemer med at forstå partneren, der er svensker.
- Jeg har lige haft min første træningstime med Tobias. Det var sjovt, og det gik rigtig godt. Vi svinger fint sammen, Tobias er svensker, men har boet i Danmark i syv år, så der er ingen sprogbarrierer, griner Tina Lund og fortæller videre:
- Jeg glæder mig helt vildt, det bliver en fantastisk oplevelse. Latindansene ser sjovest ud, og latintøjet er frækt og flot, men jeg ved jo ikke endnu, om jeg også er en latinpige.
Som danmarksmester i ridebanespringning er formen i orden. Tina rider op til tolv heste om dagen.
- Det er klart en fordel, at jeg er i form, og så er jeg jo konkurrencemenneske, så jeg satser da på at vinde, griner Tina.