9. aug. 2008
Af af Helle Skram De Fries
Heidi Frederikke Rasmussen træner til Eremitageløbet
Heidi Frederikke Rasmussen skal dække OL for TV 2. Men det bliver fra et studie herhjemme.
Foto: Birger Storm
TV 2's Heidi Frederikke Rasmussen dækker OL og træner samtidig til Eremitageløbet.
Heidi Frederikke Rasmussen skal guide TV 2's seere gennem OL, hun skal nemlig være studievært i Danmark. Og Heidi ser frem til opgaven.
- Jeg glæder mig allermest til hele stemningen omkring OL - både den, man får transmitteret hjem fra Kina, og den der hersker herhjemme. Af sportsgrene glæder jeg mig specielt til at følge håndboldherrerne og Caroline Wozniacki.
- Jeg har spillet fodbold i mange år, men det gør jeg ikke mere. Jeg har simpelthen ikke tid til at være bundet af fast træning og kamp. I stedet løber jeg meget og træner lige i øjeblikket til Eremitageløbet.