Nikolaj filmer med Tom Hanks

En stor drøm i er gået i opfyldelse for 35-årige Nikolaj Lie Kaas, der har fået en rolle i den store Hollywoodproduktion "Angels and Demons" med store navne som Tom Hanks, Ewan McGregor og Stellan Skarsgård på plakaten.
Da Nikolajs medvirken stadig ikke er officiel, har det ikke været mulighed for at få en kommentar fra hverken Nikolaj eller hans agent på den gode nyhed, men ganske vist er det, at Nikolaj netop nu er i Rom for at indspille scener til filmen, der forventes at få premiere i maj 2009.
Filmen er en filmatisering af Dan Browns bog "Engle og dæmoner", der er forløber til kæmpesuccesen "Da Vinci Mysteriet". Og det der da også Tom Hanks, der endnu engang spiller den sympatiske professor Robert Langdon, der med sin enorme viden om symboler, kirkehistorie og middelalderlige broderskaber, skal løse snørklede gåder og mystiske mord.