30. maj. 2008
Af af Signe Ravn
Ashlee Simpson: Jeg er gravid
Pete Wentz og Ashlee Simpson-Wentz, som hun kalder sig efter brylluppet, skal være forældre for første gang. Ashlee er tre måneder henne i sin graviditet.
Foto: All Over
Efter flere ugers spekulationer har det nygifte par Ashlee Simpson og Pete Wentz offentliggjort, at Ashlee er gravid.
Lige siden Ashlee Simpson og Pete Wentz offentliggjorde deres forlovelse i april, har rygterne svirret om, at parret venter deres første barn. Og det hjalp ikke på spekulationerne, at parret valgte at gifte sig efter en meget kort forlovelse.
Offentliggjorde selv nyheden på nettet
Nu har Ashlee og Pete selv fortalt sandheden på websitet friendsorenemies.com, hvor de i sin tid også offentliggjorde deres forlovelse.
"Selvom mange har spekuleret i det, ville vi gerne vente indtil efter første trimester til officielt at bekræfte, at vi venter vores første barn. Det er virkelig den mest fantastiske tid i vores liv, og vi er glade for at dele den glade nyhed og starte en familie."
Det nygifte par har underskrevet sig "Pete og Ashlee Wentz".