Prinsesse Maries slør blæste i vinden
Det var ikke mange smil, som Marie nåede at sende til fotograferne, før hun forsvandt ind i Møgeltønder Kirke for at sige ja til sit livs kærlighed Prins Joachim.
Bruden var naturligt nok præget af nerver over at skulle giftes med en prins, når bryllupsgæsterne er en hel nation, der følger med hjemme i stuerne.
På den korte tur fra bilen hen til kirken, var Maries tre meter lange slør flere gange ved at blæse væk i brisen, og en nervøs brud måtte holde sløret fast på hovedet, mens hun støttede sig til sin ligeledes anspændte far.
Men jo tættere på kirken, som Marie kom, jo mere løste hun op og smilede sit dejlige smil.
Da Marie stod i døren ind til kirken, vendte hun sig om og vinkede til fotograferne, mens brudeternen Agnete Windfeldt Arnø ordnede Maries kjole og slør