1. maj. 2008
Af af Signe Ravn

Ugly Betty-stjerne i ny film

Forsikringsselskabet Lloyd?s of London har forsikret America Ferreras smil for 10 millioner dollars. Her ses hun uden Betty Suarez? berømte togskinner.
Forsikringsselskabet Lloyd?s of London har forsikret America Ferreras smil for 10 millioner dollars. Her ses hun uden Betty Suarez? berømte togskinner.
Foto: All Over
America Ferrera fra Ugly Betty skal spille med i nyt drama af forfatterne bag The Wedding Planner.

America Ferrera skal spille hovedrollen i dramaet An Invisible Sign of My Own, der er skrevet af forfatterne Michael Ellis og Pamela Falk, der stod bag Adam Sandler-hittet The Wedding Planner.

Ugly Betty-stjernen skal spille en 20-årig enspænder ved navn Mona Gray. Som barn søgte hun tilflugt i matematikkens verden, da hendes far blev syg, og som voksen skal hun som matematiklærer hjælpe sine unge elever gennem deres kriser.

Filmen bygger på en roman af Aimee Bender.

The Hollywood Reporter noterer sig, at det bliver et presset forår og sommer for Ugly Betty-stjernen, der afslutter optagelserne af Ugly Betty i starten af maj, men allerede skal være tilbage for at indspille den kommende sæson i begyndelsen af juni.

Filmselskabet forsøger nemlig at komme en strejke blandt skuespillerne i forkøbet. Filmskuespillernes fagforening, Screen Actors' Guild, er i overenskomstforhandlinger med The Alliance of Motion Picture and TV Producers, og hvis parterne ikke kan blive enige, kan det resultere i strejke.

Faktaboks:

America Georgine Ferrera

Født 18. april 1984 i Los Angeles

Spiller hovedrollen i serien Ugly Betty, 2006-

Udvalgte film:

The Sisterhood of the Traveling Pants 2, 2008

The Sisterhood of the Traveling Pants, 2005

Lords of Dogtown, 2005

Real Women Have Curves, 2002

Medvirkede i én episode af CSI: Las Vegas i 2004

Vandt i 2007 både en Emmy og en Golden Globe for rollen som Betty Suarez

Har igennem sin karriere vundet 10 større priser

Kilde: imdb.com

Læs mere om: