15. mar. 2013
Af Preben Petersen
Prinsesse Eleonore påkørt af taxa
Prinsesse Eleonore af Schaumburg-Lippe
Foto: Alex Tran
Den danske prinsesse fik piskesmæld efter færdselsuheld i Bukarest.
Prinsesse Eleonore af Schaumburg-Lippe, 33, gom galt afsted, da hun skulle fra et sted til et andet i Bukarest, hvor hun bor og arbejder.
- Jeg sad i en taxa, der kørte ind i en anden taxa. Jeg troede vi undgik ham, men da vi bremsede hårdt, så bankede en bil op bag i os, fortæller Eleonore, der er datter af Margrethes halvfætter, prins Waldemar. I første omgang slog hun det hen, men nu er smerterne taget til, siger prinsesse Eleonore til Ekstra Bladet
Prinsesse Eleonore har efterfølgende fået massage på nakken og ryggen uden at problemerne er forsvundet, så hun overvejer nu en scanning for at få et overblik over skadernes omfang.