Thomas Blachman rasende på seerne
- Den dårlige smag har fået succes, men det slutter ikke her! Sådan lød det fra Thomas Blachman, der var både rasende og dybt skuffet over, at seerne valgte at sende hans solist, Amanda, der var vinderfavorit - hjem lige før finalen.
Da BILLED-BLADET talte med ham efter semifinale-showet, var han lidt mere afdæmpet:
- Jeg ved sgu ikke, hvad der fik seerne til at stemme sådan. Måske noget med, at de troede Amanda var sikret, fordi hun var favorit?
Uanset, hvad er både Blachman og Amanda enige om, at festen ikke slutter her.
Den vindersingle, Amanda - ligesom de øvrige tre semifinalister - har forberedt, vil Thomas Blachman hjælpe hende med at udgive.
Selv var Amanda rystet, men dog fattet.
- Jeg skal stadig lave musik, fastslog den talentfulde Amanda.