Livsstil - 5 tegn på du lider af stress

Du bliver meget let irriteret på din kæreste, du glemmer pludselig meget mere end du plejer, og så vågner du ofte op midt om natten uden at kunne falde i søvn igen. Lyder det bekendt? Så er du sandsynligvis rigtigt stresset
Der har måske været rigeligt meget at se til på jobbet, eller du haft alt for mange jern i ilden i din fritid. Og nu begynder stressen at æde sig ind på dig. Men fordi du har så travlt, så lægger du måske ikke mærke til alle de små episoder, som burde fortælle dig, at du skal sætte tempoet ned.
På nyhedssitet Huffingtonpost.com beskriver sundhedsredaktøren, Laura Schocker fem episoder, der bør få dig til at reagere. Især hvis du kan nikke ja til flere af tingene på listen, og hvis der er tale om gentagelser.
1) Du bliver let irriteret på din partner
Når vi er stressede igennem længere tid, så bliver det område i hjernen, der har med stress at gøre, hypersensitivt. Det betyder, at selv små problemer og irritationen bliver opfattet som en trussel, som vi skal reagere voldsomt på. Det kan meget let gå hårdt ud over din kæreste eller mand, hvis han snorker, glemmer at slå toiletbrættet ned eller bruger samme skærebræt til kød og salat.
2) Du glemmer aftaler med veninderne
Og måske glemmer du også alt muligt andet. Hvis det er noget, der har været tiltagende på det seneste, så kan det skyldes, at der er overdrevent meget stresshormon (cortisol) i din krop, og det påvirker de nerveceller, der har med hukommelsen at gøre.
3) Du vågner det samme tidspunkt hver nat
Har du fået søvnproblemer? Det kan fx være, at du vågner op nærmest samme tidspunkt hver nat uden at kunne sove videre. Eller at du generelt sover let og uroligt hele natten igennem. Hvis du er stresset, så tager det sympatiske nervesystem over, og der bliver pumpet stresshormoner rundt i din krop, så du får problemer med at være i en afslappet tilstand natten igennem. Måske har du også tankemylder, som er med til at holde dig vågen.
4) Du har ondt i ryggen
Når du er stresset, vil dine muskler ofte spænde op. Det kan give rygsmerter, nakkesmerter, hovedpine og kæbesmerter. Prøv at lægge mærke til, om du sidder og spænder i ansigtet, og om du sidder og hæver dine skuldre.
5) Du har lyst til at skrige højt
Når det hele spidser til, kan du få lyst til at skrige højt i vrede eller frustration. Det forekommer lige når dit cortisolniveau stiger, da det vil give dig et kick eller og ekstra energi, som du skal bruge til at fuldføre din mission. Hvis du oplever det dagligt, bør oplevelsen imidlertid fortælle dig, at du har et rigeligt højt niveau af stresshormon i kroppen.
Er dit sexliv også røget sig en tur? Se, hvorfor stress kan have skylden, på Femina.dk
Få tre øvelser, der med det samme kan mindske din stress, på Soendag.dk (link fjernet)