Louise Mieritz' søn fik blodpropper i hjernen

Vi kender Louise Mieritz fra "Vild Med Dans", hvor hun og Silas Holst dansede sig ind på en anden plads, og så kender vi hende fra Emmas Dillemma, TV-serien Lykke og en lang række andre danske film.

Privat er Louise Mieritz gift med film-fotografen Manuel Claro, hun er papmor til Mercedes, og så har hun og Manuel sønnen Samuel

Men da Louise Mieritz traf Manuel, havde hun egentlig indstillet sig på, at det nok var papmor, hun engang ville blive. Ikke mor selv.

– Men da jeg nu var blevet rigtigt glad for Manuel, spurgte jeg ham alligevel lige. Uden jeg nødvendigvis var gået, hvis han havde sagt nej til at ville have flere børn. Men han sagde bare, ja, selvfølgelig. Det føltes også bare så rigtigt. Og jeg blev også hurtigt gravid og havde en nem graviditet og en fin fødsel, fortæller Louise Mieritz til SØNDAG.

I mange år har Louise Mieritz undertrykt nogle knap så pæne sider af sig selv. På soendag.dk fortæller hun, hvordan hendes mand reagerede, da han lærte dem at kende.

Nyfødt søn havde små krampeanfald

Men så var der noget, der var, som det ikke skulle være.

– Det er mærkeligt, for selv om det er noget heftigt noget at føde, og man godt ved, at der kan ske mange ting, så kom det helt bag på mig, da det stod klart, at der var noget galt, siger hun fortsat.

Hun opdagede det selv. Det var, som om hendes lille, nyfødte søn fik kramper.

– Men jeg kunne lige så godt ikke have set de kramper. Nu så jeg dem, og så var det nødt til at blive undersøgt, selv om jeg forstod, at man på mange hospitaler ikke vil tage scanningsbilleder af nyfødtes hjerner, fordi det er så hårdt at blive født, og hjernerne på det tidspunkt ligner skuddermudder, siger Louise Mieritz.

Skuespiller Lisbeth Wulff troede ikke, hun kunne finde ud af det med kærligheden. På SØNDAG fortæller hun, hvordan det alligevel lykkes, og hvordan det at blive mor var skyld i et gearskifte.

Verden forsvandt

Det viste sig, at hendes søn havde blodpropper i hjernen, da han blev født. Han kom i behandling med blodfortyndende medicin.

- Hver dag en lille, bitte nål ind i hans lille, bitte, tynde ben. Og vi blev på Rigshospitalet i ti dage. I de ti dage følte jeg det, som om jeg var inde i en boble af tryghed. Jeg sad med min søn i favnen og følte denne her kæmpe, kæmpe kærlighed til det her lille barn. Verden rundt om forsvandt fuldstændigt. Og jeg befandt mig godt med at forsvinde et andet sted hen, husker Louise Mieritz.

Først efter 5 uger, hvor sønnen blev scannet fik de vished.

– Resultatet var, at blodpropperne var væk. Der var en smule hjernevæv, der var beskadiget på grund af, at blodet var blevet blokeret. Men det var lægerne opmærksomme på. Så i tiden lige efter gik vi til fysioterapi med ham. Men alt ser ud til, at han slipper uden mén. Og jeg selv kan stadig blive helt varm, når jeg tænker den dér kæmpe følelse af kærlighed, der pludselig fyldte alt, da mit omsorgs-gen tog fuldstændig over, og jeg bare vidste, da jeg sad dér med ham, at hvis det skulle være, ville jeg hellere dø, for at han kunne overleve, siger Louise Mieritz.