Radioværter ejede Holger Danske i seks minutter
Den ægte Holger Danske-statue, som Hotel Marienlyst har sat til salg på Lauritz.com - ikke at forveksle med den simple betonkopi af støbeformen, der er anbragt i kælderen på Kronborg - nåede i seks minutter at være i Esben Bjerre og Peter Falkentofts eje.
- I cirka seks minutter var vi den stolte indehaver af statatuen, inden vi blev nødt til at stå af, fortæller de to Monte Carlo-værter til Ekstra Bladet.
Der skete nemlig det, at prisen løb helt løbsk og røg op på 41 millioner kroner, hvorefter Lauritz skrev på deres hjemmeside, at de to værter havde saboteret salget ved at komme med useriøse bud.
- Vi bød 1,9 millioner kroner, hvilket inklusive salærer ville blive omkring 2,1 millioner kroner, og det er da stadig en god handel, hvis den var 2,5 millioner kroner værd, forklarer værterne til avisen.
I går rasede Monto Carlo værterne i æteren over, at de er blevet rodet ind i sagen om en useriæøs netauktion af Holger Danske statuen fra Marienlyst. De er især utilfredse med, at medier citerer lauritz.com for at sige, det er de to værter skyld, at statuen blev budt op i 41 millioner kroner, så autionen måtte nulstilles.
Bekyldninger om, at de skulle have opildnet lytterne til at byde, betegnes af værterne som løgn.
- Det har vi aldrig gjort, fastslår de og fasthodler samtidig, at deres bud på 1,9 millioner kroner var seriøst ment.