Allan Nielsen på Facebook: Undskyld, undskyld
- Til alle nær og fjern, men allermest til min elskede Tina og vores vidunderlig søn Louis. Jeg blev utilgivelig fuld i lørdags, så meget at jeg intet husker og angiveligt skulle have være meget tæt med en anden pige, hvilket jeg bliver oplyst af SE&HØR, da de har modtaget billeder taget via mobil telefon fra natten og som I alle kan se på forsiden af det nye SE&HØR.
Sådan indleder Allan Nielsen en bøn om forståelse og en beklagelse af dimensioner på Facebook efter at det er gået op for ham, at en fugtig bytur ender på siderne i ugens SE og HØR, hvor læserne kan se billeder af ham sammen med reality-personen Putte fra programmet "Singleliv".
Allan Nielsen håber på forståelse og erklærer sin kærlighed til sin kone.
- Jeg elsker min familie meget højt og til dig Tina...du er det bedste, kærlige og varmeste menneske, man kunne ønske sig at være sammen med. Jeg elsker dig, som jeg har gjort fra den dag, vi mødtes. Jeg er den eneste ansvarlige i dette og ønsker af hele mit hjerte, at I alle vil støtte Tina og Louis i denne svære tid. Jeg har svigtet min elskede familie, som jeg engang håber, igen vil tilgive mig, skriver Allan Nielsen på Facebook.