3. maj. 2013
Af Dorte Quist

Dronning Margrethe og prinsgemalen: Så sejler vi

Dronning Margrethe prins Henrik kongeskibet Dannebrog
Dronning Margrethe og prins Henrik i chalup på vej til kongeskibet Dannebrog
Foto: Birger Storm
Dronning Margrethe og prins Henrik indledte ved middagstid deres årlige sejltur rundt i Danmark med Dannebrog.

De årlige sommertogter er en stærk tradition, som går 80 år tilbage til Christians 10., der som den første konge gjorde årlige togter rundt i det danske farvand til en fast del af sit program.

Dronning Margrethe og prins Henrik går om bord på Dannebrog i chalup fra Toldboden, hvorfra der sejles ud til Bøje 1, hvor Dannebrog ligger til. Dronningen hilser derefter på de nye værnepligtige, og derefter sejler Dannebrog af sted mod første destination – Helsingør. På Kronborg Slot saluteres der kl.14.30, og kl.15.00 går regentparret fra borde i Helsingør kl.15.00. Og så er skibssæsonen officielt skudt i gang.

Regentparret gennemfører i år to sommertogter i Danmark med Dannebrog . Det første er i juni, hvor Orø besøges 3. juni, Kerteminde 4. juni, Bogense 5. juni, Årø 6. juni og Haderslev 7. juni.

2. september sejler regentparret så af sted igen til Skagen, 3. september besøges Læse, 4. september overværer regentparret indvielsen af Anholt Havmøllepark, Vordingborg besøges 5. september og endelig besøges Møn 6. september.

FAKTA OM KONGESKIBET
Siden kommandohejsning i 1932 har skibet tilbagelagt mere end 400.000 sømil og besøgt hovedparten af havnene i Danmark, Grønland og på Færøerne. Skibet har også besøgt europæiske havne, især i Frankrig, og har været i Middelhavet, Caribien samt den Amerikanske Østkyst.

Kongeskibets dimensioner:

  • Længde: 78,43 meter
  • Bredde: 10,40 meter
  • Dybgang: 3,95 meter
  • Mastehøjde: 23,00 meter
  • Deplacement, fuldt lastet: 1238 tons

Hovedmotorer:
B&W Alpha Diesel Type:6T23L-KVO som under normalbelastning yder 640 Kw / 870Hp ved 800 o/min (og under maksimalbelastning yder 685/930 ved 825)

Hjælpemotorer:
Scania Type:DI12 62M som yder 240kw ved 1500 o/min

Aktionsradius:
3600 sømil

En større modernisering blev udført i 1980-1981, hvor man bl.a. udskiftede maskinrummet.

Kilde: Kongehuset.dk

Læs mere om: