Tina Lund forkælet af sin mand
Allan Nielsens besøg på natklubben Dronning Louise i Esbjerg, hvor han festede med blandt andre Putte Thomsen fra "Singleliv" er ikke noget, der fylder i ægteskabt mellem Tina Lund og Allan Nielsen. Tina Lund har på sin Facebook forklaret, at man skal stå sammen i både medgang og modgang i et ægteskab.
Presseomtalen af byturen i Esbjerg har ikke rokket ved Tinas følelser for Allan.
- Nej, der er ikke mere i det, og jeg har ikke andet at sige om det, end hvad jeg skrev på Facebook. Allan og jeg har det fint, og den episode fylder ikke noget. Vi har lige haft en skøn weekend sammen netop i Esbjeg, hvor jeg har redet stævne. Vores lille søn Louis var med, og han prøvede for første gang at sove sammen med mig i lastbilen, som vi bor i til stævnerne. Det gik fint, og vi har det rigtig godt allesammen, forklarer Tina og tilføjer:
- Vi besøgte Allans forældre i Esbjerg, og det var super hyggeligt. Vi var allesammen en tur på Fiskerimuseet, hvor Louis var meget opslugt af at se på fiskene. Det er sjovt nu, hvor han bliver mere og mere bevidst om tingene, fortæller Tina Lund til BILLED-BLADET - og tilføjer:
- Og jeg blev rigtig forkælet af Allan og Louis, der gav mig fine gaver på min første mors dag. Det var skønt og sjovt at have mors dag for første gang.