Emmelie: Jeg er verdens lykkeligste pige
- Jeg er simpelthen så lykkelig lige nu. Og jeg er så glad for at det er i Sverige at jeg vinder. Min far er nemlig svensk. Han døde for to et halvt år side desværre, og derfor er jeg så glad for at vinde herovre, sagde en strålende Emmelie de Forest ved det store pressemøde efter sejren i Arena i Malmø.
- Det var stressende og et pres at være favorit i tiden op til i aften, men det gav mig også en masse energi, fortalte en stolt men også lidt overrasket dansk vinder.
- Jeg forstod det slet ikke lige da det skete. De andre i den danske gruppen stod pludselig og råbte og skreg, men jeg forstod først at jeg havde vundet, da jeg så en sommerfugl med Dannebrog på skærmen.
- Jeg havde det lidt som om jeg døde undervejs mens stemmerne blev talt op, så spændende var det.
- Jeg er bare så taknemmelig fordi DR og Danmark har stolet på mig og vist mig tillid til at repræsentere landet i Eurovision Song Contest, sagde Emmelie ved det store pressemøde efter sejren var i hus.
Sådan fordelte pointene sig på top tre:
1. Danmark - 281 point
2. Aserbajdsjan - 234 point
3. Ukraine - 214 point