31. maj. 2013
Af Casper Nielsen

TV 2-Lenes lunge punkterede

Lene Beier
Lene Beier
Foto: Jesper Sunesen/BILLED BLADET
'Frihuset'-vært Lene Beier måtte indlægges, da en akupunktør punkterede hendes ene lunge med en nål.

TV 2 Fri-værten Lene Beier har haft en rigtig kedelig oplevelse, da hun gik til akupunktør for at løsnet op for sine spændinger i ryggen, skriver tvtid.

Beier måtte indlægges på hospitalet med en punkteret lunge. Én af akupunktørens nåle perforerede nemlig den ene lunge, så den klappede halvvejs sammen.

- Da jeg lå på briksen hos akupunktøren, kunne jeg godt mærke, at én af nålene ramte et forkert sted. Men jeg tænkte, at det bare måtte være en ekstra slem myose, som gjorde ondt, siger Lene Beier til tvtid .

Da hun kom hjem havde hun svært ved at få vejret, og skyndte sig på skadestuen. Heldigvis bor Lene Beier tæt på Frederiksberg Hospital, hvor der er en skadestue, så hun hurtigt kunne komme i behandling. Her afslørede et røntgenbillede, at Lene Beiers ene lunge var klappet halvt sammen, hvorfor hun hurtigt blev overflyttet til Bispebjerg Hospital, hvor hun blev tilsluttet et iltapparat, som skulle hjælpe hende med at få lungen til at spile sig ud igen.

Den 36-årige 'Frihuset'-vært mærker fremskridt, og kan godt foleade sengen, sålænge hun kan komme tilbage og få lidt ilt. Men hun har stadig så ondt i ryggen, at hun kun kan sove på siden. Alligevel håber hun at kunne komme tilbage i "Frihuset" på TV2 i næste uge.

Læs mere om: