3. jun. 2013
Af af Ken Richter
Regentparret startede sommertogtet
Prins Henrik og dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Dronning Margrethe og prins Henrik lagde ud med at besøge et af Danmarks mange ø-samfund.
De 831 fastboende på Orø i Issefjorden tæt på Holbæk fik fornemt besøg af regentparret. Efter kongeskibet Dannebrog havde ankret op, kom de kongelige gæster sejlende i chalup ind til øens havn. Her blev regentparret modtaget med et festspil, det blev opført i vandkanten.
Dagens program var sammensat af besøg hos øens brandvæsen, bibliotek og kirke. Efter frokost på Orø Kro er der besøg i en dyrepark samt indvielse af en udstilling i øens tidligere vandtårn, hvor der bliver vist arkæologiske fund, som specielt har dronningens store interesse.