7. jun. 2013
Af Malan Joensen

Chris O’Neills søster: Sådan er han

Chris O'Neill og Prinsesse Madeleine.
Chris O'Neill og Prinsesse Madeleine.
Foto: AOP
Prinsesse Madeleines kommende svigerinde er meget glad på sin brors vegne.

Chris O’Neills søskende har tidligere været meget fåmælte omkring deres bror, der pludselig blev særdeles berømt, da han faldt for prinsesse Madeleine.

Efter at han og prinsesse Madeleine bekendtgjorde deres forlovelse, er interessen ikke blevet mindre, og nu fortæller en af storesøstrene den 53-årige Anna Lisa O’Neill om sin bror til avisen Expressen.

Lillebroderen er i hendes øjne charmerende, klog og varm.

- Og sjov! Simpelthen. En meget varm, intelligent og omsorgsfuld person, siger storesøsteren.

Selv om der er noget aldersforskel mellem 38-årige Chris O’Neill og hans 53-årige halvsøster, der bor i Boston, har de altid haft et særligt forhold:

- Han er meget ung og vi har ikke boet i samme by i lang tid. Da han gik på universitetet her i Boston, sås vi mere. Men du ved, hvordan det er nu til dags, alle har så travlt hele tiden. Det er synd – jeg er vant til, at min søster bor så tæt på, det er sværere, når man ikke bor to minutters gang herfra. Men vi taler i telefon sammen, fortæller Anna Lisa O’Neill.

Hun kan også afsløre, at bryllupsgaven er én, som parret har ønsket sig.

- Jeg kan ikke fortælle, hvad det er. Men det er noget fra deres ønskeliste. Noget meget rart. De har selv udvalgt tingene, så det er noget meget smukt, de skal have i lejligheden.

Læs mere om: