Video: Prinsesse Madeleine og Chris overraskede alle i Stockholm
Prinsesse Madeleine og Chris O'Neill overraskede alle, da de i forbindelse med deres fredagsfest klokken 19.00 på Grand Hotel, steg ud på balkonen og vinkede til de mange mennesker, som var på plads for at følge gæsternes ankomst på den røde løber.
Dagen før Madeleine og Chris' bryllup havde ingen regnet med en balkonscene, så alle var vildt begejstrede, da det skete.
Jublen var stor blandt både pressefolk og almindelige stockholmere.
Blandt de 350 gæster var en lang række af kongelige profiler. Først og fremmest kong Carl Gustaf og dronning Silvia samt kronprinsesse Victoria, prins Daniel og prins Carl Philip. Men også danske prinsesse Marie, prins Joachim og prinsesse Benedikte var til fest efter at have checket ind på Grand Hotel fredag eftermiddag.
En af de flotteste modtagelser udenfor Grand på den røde løber fik Sofia Hellqvist, Carl Philips kæreste, som gjorde sin entre et kvarters tid efter sin private prins. Sofia ankom sammen med prinsesse Madeleines nære veninde Louise Gottlieb.