13. jun. 2013
Af Jan Bergman

Nu er den her – Emmelies vindersang på video

Emmelie de Forest
Emmelie de Forest
Foto: Birger Storm
Hun tog Europa med storm – nu lancerer Emmelie de Forest sin vindersang ”Only Teardrops” med helt ny video.

For en lille måned siden fik danske Emmelie de Forest en overbevisende sejr ved det Europæiske Melodi Grand Prix i Malmø.

Og Emmelie har ikke ligget på den lade side og kan i morgen fredag lancere vindermelodien pakket ind i en helt ny video – filmet her i Danmark.

Videoen er indspillet i skoven og på stranden omkring Tisvildeleje i Nordsjælland med den rutinerede Michael Sauer Christensen som instruktør, skriver dr.dk.

Michael Sauer Christensen har tidligere lavet musikvideoer for Burhan G., Medina, The Storm og Kato.

- Det har været en vildt sjov oplevelse. Det er første gang, jeg prøver at lave en musikvideo. Men holdet bag har simpelthen været så dygtige og professionelle, og det er blevet mega-flotte billeder, sagde Emmelie de Forest under optagelserne.

Musikvideoen til Only Teardrops har først premiere i morgen, men allerede nu kan du se den eksklusivt på dr.dk/grandprix – klik her for at komme til videoen!

Læs mere om: