14. jun. 2013
Af Dorte Quist

Linse Kesslers datter lukket ude af Facebook

Stephanie Kessler
Stephanie Kessler
Foto: Birger Storm/Billed-Bladet/AOP
Kessler-familiens yngste, Stephanie, har fået karantæne i et døgn på Facebook og trues nu også med politianmeldse.

Linse Kesslers datter, Stephanie "Geggo" Kessler, har fået karantæne på Facebook og trues samtidig med politianmeldelse, skiver MetroXpress (link fjernet).

Det er en ivrig fan, der har bombarderet Stephanie Kessler med beskeder i et stykke tid, og da han efter lang tid uden svar skrev til Stephanie, at hun var arrogant, så var et større skænderi hurtigt i gang.

Det endte med, at Stephanie lagde hele dialogen med den unge fyr ud på sin Facebook-side - incl. den unge mands navn og telefonnummer. Det var grunden til, at Stephanies Facebook-side blev lukket i går.

- Jeg fik en mail om, at jeg har karantæne i 24 timer på grund af det billede (af dialogen, red.). Men det er sgu fint nok. Det var det værd, for han er jo syg i hovedet og skal bare forstå, at jeg ikke er interesseret, siger den 22-årige Stephanie.

Men Facebook-karantænen er ikke det eneste, som Stephanie fik ud af den sag, ifølge MetroXpress. Nu har fyren også truet med at melde Stephanie til Politiet.

- Ved du hva? Det kan han da bare gøre. Jeg er ret sikker på, at de har vigtigere ting at tage sig af.

Læs mere om: