Suzanne Bjerrehuus forarger med saftigt ord
Suzanne Bjerrehuus fortryder ikke, at hun i P3-radioprogrammet "Mads og Monopolet" kaldte Sarah Zobel for "velknaldet".
- Jeg er et erotisk menneske, og når jeg kaldte Sarah Zobel for velknaldet, skyldes det, at jeg selv har været der. Jeg kan godt huske, hvordan det var at være i Sarahs og Burhans alder, fortæller den bramfri Suzanne til Ekstra Bladet. Ifølge avisen morer Suzanne Bjerrehuus sig over den furore hendes udtalelse har skabt.
- Selvfølgelig kan jeg blive misundelig, når jeg ser en kvinde med så megen lidenskab og så tilfreds som Sarah Zobel, men det betyder da ikke, at jeg mangler noget derhjemme. Men Asger (Aamund, Suzannes mand, red.) og jeg har en anden alder, og vi er et andet sted i vores forhold, forklarer Suszanne Bjerrhuus til avisen.
Hun fortæller også, at hvis man lytter til teksten i Burhan G's "Din for evigt", som handler om den forbudte kærlighed, er man ved at få gåsehud.
- En af mine veninder græd, da hun hørte den og sagde: "Tænk at have en mand, der elsker én så meget", fortæller Suzanne, om forholdet mellem Sarah Zobel, der forlod et ægteskab ,med Alexander Kølpin for at følge sit hjerte, der nu banker for Burhan G.
Alexander Kølpins hjerte er så til gengæld begyndt at banke hefigt for Go' Morgen-værten Ibi Støving.