Kronprins Frederik bliver protektor for vindblæst arrangement
Ifølge hoffet har kronprins Frederik sagt ja til at blive protektor for KIA Cold Hawaii PWA World Cup i wave performance windsurfing i Klitmøller, der finder sted den 16.-22. september 2013.
Det er fjerde gang Klitmøller ved Ørhage ud for byen er rammen om KIA Cold Hawaii PWA World Cup. Ved KIA Cold Hawaii PWA World Cup mødes 32 af verdens bedste bølgesurfere.
Begivenheden er årligt tilbagevendende og har fundet sted siden 2010.
Det betyder protektioner for kongehuset
Men hvad vil det egentligt sige, at en kongelige påtager sig rollen som protektor. Det forklarer hoffet på følgende måde:
Når medlemmer af Den kongelige Familie påtager sig protektioner, betyder det, at de påtager sig at beskytte og begunstige den relevante forening, institution, sag eller organisation. Dette kan gøres på mange forskellige måder, men generelt gælder det, at den Kongelige person støtter protektionen ved at være med til at udbrede kendskabet til den enkelte protektion og gennem dette arbejde at inspirere til, at andre mennesker også ønsker at støtte på forskellig vis.
Kronprinse Frederik har i forvejen en bred vifte af protektioner under sig – se dem her:
- Aarhus Studenter-Sangere
- Anders Lassen Fonden
- Bloddonorerne i Danmark
- Dansk Design Center
- Dansk Militært Idrætsforbund
- Dansk Tennis Forbund
- Danske Døves Landsforbund
- De danske Gardehusarforeninger
- Den danske nationalkomité for United World Colleges
- Det grønlandske Selskab
- Det Jyske Musikkonservatorium
- Det Udenrigspolitiske Selskab
- Danmarks Jernbanemuseum
- Georg Jensen Prisen
- Høreforeningen
- Juullip Nipitittagaa / Den grønlandske Julemærkefond
- Kunstforeningen GL STRAND
- Odense Film Festival International
- Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark
- Plant et Træ
- Red Barnet
- Snedkernes Efterårsudstilling
- Soldaterlegatet
- Søe-Lieutenant-Selskabet
- Søofficers-Foreningen
- Søsportens Sikkerhedsråd