2. jul. 2013
Af Karina Didriksen
Anne-Mette Rasmussen raser over Plums opdragelse
Anne-Mette Rasmussen.
Foto: Krestine Havemann
Anders Fogh Rasmussens hustru deler ikke kogekonens holdning til at give børn en fri opdragelse.
Siden Camilla Plums 24-årige søn Carl og to venner slagtede familiens shetlandspony, Tarzan, på en offentlig strand i Tisvildeleje den 22. juni, har det vakt furore blandt danskerne og såvel kendisser som politikere.
Camilla Plum har tidligere udtalt, at hun går ind for en fri opdragelse og har lært sine børn at gå imod autoriteterne. Hun mener, at de skal stole på deres egen dømmekraft og sunde fornuft.
Men nu melder Anne-Mette Rasmussen sig på banen i diskussionen om pony-sagen. Den tidligere pædagog er langt fra enig i kogekonens opdragelsesmetode.
- Camilla Plums opdragelse af sine børn er uanstændig, ansvarsløs, barnlig og naiv, skriver Anne-Mette Rasmussen, ifølge BT, på sin Facebook-profil.